Our website is made possible by displaying online advertisements to our visitors.
Please consider supporting us by disabling your ad blocker.
Signalefterretning
Signalefterretning (forkortes som regel SIGINT fra det engelske signals intelligence) er en efterretningskilde, som indebærer, at man igennem aflytning, radiopejling og andre metoder analyserer og overvåger radiosignaler i det elektromagnetiske spektrum. På denne måde indhenter efterretningstjenester typisk store mængder data.
Signalefterretning kan deles i to kategorier og flere underkategorier:
Kommunikationsefterretninger: COMINT eller "Communications intelligence" hvor man indhenter kommunikation mellem personer eller elektroniske systemer der deler informationer imellem sig. Kommunikationsefterretninger kan opdeles i et antal faser: Indhentning, bearbejdning (trafikanalyse, kryptoanalyse og oversættelse), analyse og rapportering.[1]
Elektroniske efterretninger: ELINT eller electronic intelligence) omhandler signaler fra udstyr, typisk radar- navigations- og våbenrelaterede systemer der typisk ikke indeholder meddelelser til en modtager.
En underkategori af ELINT er FISINT (Foreign Instrumentation Signals Intelligence), som er indhentningen af signaler i forbindelse med funktionstest og betjeningen af især våbensystemer (såsom telemetri).