En signalgenerator (også specialiserede til lavfrekvens kaldet tonegenerator eller funktionsgenerator, og til højfrekvens kaldet målesender), er et apparat, der bruges indenfor elektronikken til at levere "prøve-signaler", når man udvikler eller reparerer et elektronisk kredsløb. Signalet leveres typisk gennem enten bananstik eller BNC-stik, og ved hjælp af betjeningsknapper kan man justere signalets amplitude og frekvens.