Skelekirurgi er en operation af de ydre øjenmuskler for at korrigere skelen så øjenstillingen bliver parallel. Med ca. 1,2 millioner operationer hvert år er øjenmuskelkirurgi på de udvendige øjenmuskler den tredje mest almindelige form for øjenkirurgi i USA. [1] Den første vellykkede skeleoperation blev foretaget den 26. oktober 1839 af Johann Friedrich Dieffenbach på en 7-årig dreng med esotropi. Der var forinden blevet foretaget nogle få operationsforsøg i 1818 af William Gibson fra Baltimore, en almenkirurg og professor på universitet i Maryland i USA.[2]
Ideen med at behandle skelen ved at skære i de udvendige muskelfibre blev offentliggjort i amerikanske aviser af øjenlægen John Scudder fra New York i 1837.[3]