Socialantropologi

Socialantropologi og kulturantropologi er betegnelser for de tilgange indenfor antropologi og etnologi som benytter den etnografiske metode til at studere mennesket som socialt og kulturelt væsen.

De tidligste eksponenter for socialantropologi var A. R. Radcliffe-Brown, som udviklede sin antropologiske tilgang ud fra sociologen Emile Durkheims sociale teorier, der beskriver menneskesamfund med deres sociale institutioner og processer, og Bronislaw Malinowski. I USA udviklede Franz Boas kulturantropologien, som adskiller sig ved i højere grad at fokusere på kulturelle forskelle fremfor sociale institutioner og processer.^[1]

Socialantropologien kom til Danmark i 1950-erne, hvor især Johannes Nicolaisen blev en fremtrædende talsmand for denne tilgangsvinkel. Inspireret af England, erkendte han, at kultur er mere end summen af de materielle og åndelige manifestationer, som man tidligere havde interesseret sig for i folkelivs- og folkemindeforskningen. Man betragtede nu kultur som en helhed, der skulle studeres i hele sin udstrækning, hvilket bedst kunne ske i mindre samfund (engelsk: community studies) såsom øer, landsbyer eller fiskerlejer.^[2]

1. ^ Brodtkorb, Brodtkorb; Norvoll, Reidun; Rugkåsa, Marianne, red. (2003). Sociologi og socialantropologi. København: Munksgaard Danmark. ISBN 8762803875.
2. ^ Nielsen, Ole Høiris (11. april 2012). "socialantropologi". Den Store Danske. lex.dk. Hentet 4. maj 2022.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)