Stereokemi

Stereokemi er en gren af kemien, som omhandler undersøgelser af det relativt rumlige arrangement af atomer i molekyler. Molekyler med samme atomer og bindinger imellem atomerne, kan have forskellig rumlig opbygning. Dette kaldes stereoisomeri. En vigtig del af stereokemi er undersøgelsen af chirale molekyler, altså molekyler der er spejlbilleder af hinanden.^[1]

Stereokemi er en vigtig facet af kemi, og undersøgelserne af stereokemiske problemer spænder over hele spektret af organisk, uorganisk, biologisk, fysisk og supramolekylær kemi.

Stereokemi omfatter metoder til at bestemme og beskrive disse rumlige arrangementer; effekten de har på molekylers fysiske og biologiske egenskaber, samt hvordan disse forhold påvirker reaktiviteten af molekyler (dynamisk stereokemi).

Louis Pasteur kan med rette betegnes som den første stereokemiker, da han i 1849 observerede, at salte af vinsyre indsamlet fra vinproduktionsvalser kunne rotere fladepolariseret lys, mens salte fra andre stoffer ikke kunne. Denne egenskab, den eneste fysiske egenskab, hvor de to typer af vinsyre-salte varierede, skyldes stereoisomeri. I 1874 forklarede Jacobus Henricus van 't Hoff og Joseph Le Bel optisk aktivitet i form af et tetrahedralsk arrangement af atomer bundet til kulstof.

1. ^ March, Jerry (1985), Advanceret Organisk Kemi: Reaktioner, Mekanismer, og Struktur (3. udg.), New York: Wiley, ISBN 0-471-85472-7