Swarfega (/swɔːrˈfiːɡə/) er et industrielt håndrensemiddel produceret af Deb Limited, en britisk virksomhed i Denby, Derbyshire. Det er flittigt anvendt iblandt automekanikere og i andre brancher, der får olie, sod, sværte, tjære og lignende på hænderne. Produktet fås i grønne og orange gelefarver. Swarfega udmærker sig ved ikke at udtørre hudens naturlige olier i kraft af hydrofobe ingredienser.