Tafl-spil

Tafl-spil
Et rekonstrueret tafl-spil af varianten hnefatafl.
Udgivelsesår	300- til 1100-tallet
Antal spillere	2
Opsætningstid	< 1 minut
Spilletid	Typisk 5-20 minutter
Tilfældighed	Ingen
Vigtige færdigheder	Strategispil

Tafl-spil er en familie af gamle germanske og keltiske strategispil, som spilles på et bræt på mellem 7×7 og 18×18 afhængigt af hvilket variation, og med to hold af uens styrke. Ordet tafl kommer af det oldnordiske ord for bord.

Størrelsen på brættet og antallet af brikker varierer, men alle spil har et karakteristisk forhold 2:1 mellem de to hold, hvor det mindre hold har en kongebrik, som begynder i centrum. Der findes ingen komplet og entydig beskrivelse af reglerne, men kongens mål er at undslippe til brættets periferi eller hjørner. Det store holds opgave er at fange ham, hvorved spillet vindes. Den angribende side har en naturlig fordel i starten af spillet, der sandsynligvis skal indikere et vigtigt kulturelt aspekt ved at efterligne vikingetogternes succes. En anden kulturel indikation af kongen er vigtigheden af, at vikingernes høvding deltager i kampen. Selvom konger i Europa senere påkaldte sig herskerskab ved guddommelig udvælgelse og sad på en trone frem for at deltage i slag, så var det en essentiel del for vikingernes høvdinger, at de blev betragtet som dygtige krigere. Vigtigheden af krig blev også afspejlet i hnefatafl, der var vikingernes form for tafl-spil, fordi det var et strategispil om krig, hvilket kan være en vigtig årsag til, at spillebrættet er fundet i grave med mænd i alle aldre; vikingerne havde nogle gange drenge med på slagmarken. I Balnakeil i Skotland blev et skelet fra en dreng på mellem 8 og 13 år fundet med våben og et hnefatafl-brætspil.

Der er nogen uenighed om, hvorvidt nogle tafl-spil (Hnefatafl og Tawlbwrdd) kan have anvendt terninger.^[1] Der har også været diskussioner om, hvorvidt nogle af varianterne, især Hnefatafl og Tawlbwrdd) har fulgt vikingerne på deres rejser, blandt andet til Island, Storbritannien, Irland og Lapland.^[2] Taflvarianterne, som omfatter Hnefatafl, Alea Evangelii, Tawlbwrdd, Brandubh, Ard Ri og Tablut, blev spillet i store dele af Nordeuropa fra før 400 e.kr, indtil de blev fortrængt af skak i 1100-tallet.^[3]

1. ^ Helmfrid 2005, pp. 10–11, diskuterer en række interessante mysterier, der er relateret til Hervarar saga ok Heiðreks, med henvisning til terninger i forbindelse med varianten hnefatafl. Bayless 2005, pp. 15–16, angiver at adskillige arkæologiske fund i Skandinavien afslører, at denne variant inkluderer terninger. Teorien går ud på, at ordet tawlbwrdd omhandler terningekast.
2. ^ Murray 1951, p. 56, Helmfrid 2005, p. 2
3. ^ Murray 1951, pp. 56–57