Our website is made possible by displaying online advertisements to our visitors.
Please consider supporting us by disabling your ad blocker.

Responsive image


Tarmflora

Tarmens indhold af mikrobiom

Tarmfloraen (ordet er misvisende og forkert, da tyktarmsbakterier ikke tilhører planteriget[1]), som på moderne dansk også kaldes tarmens mikrobiom (på engelsk the gut microbiome eller the gut microbiota), er de mikroorganismer, protister, bakterier og svampe, der befinder sig i mave-tarm-kanalen. Langt tid før 2016 er det anbefalede navn tarmmikrobiota.[1] Tarmbakterierne udgør langt størstedelen af menneskets mikrobiom eller mikrobiota. Hos mennesker etableres tarmfloraen ved fødslen igennem munden og vedligeholdes gennem livet ved indtagelse af føde m.m.[2] Tarmfloraen udgør en betydelig del af det humane mikrobiom, dvs. de mikroorganismer, der lever på og i den menneskelige organisme. Mave-tarm-kanalen indeholder normalt op til 1,5 kg bakterier svarende til 100 billioner bakterie-celler, ca 10 gange det antal celler som mennesket består af.[3]

Tarmfloraen deltager aktivt i fordøjelsen af føden vi spiser, stimulerer immunsystemet og bekæmper patogene organismer og der er i den seneste tid (2013) blevet sat fokus på tarmfloraen som en stor kemikalie-fabrik, der ikke bare leverer vitaminer og hormon-aktive stoffer, men som også spiller en rolle i sygdomme og fedme.[4][5][1] Der er store individuelle forskelle mellem menneskers tarmflora, men der er blevet skelnet mellem tre forskellige typer tarmflora, der også kaldes "økosystemer" eller "enterotyper".[6] Hver enterotype er karakteriseret af et højt indhold af en bestemt bakterie-art, for enterotype 1 er det Bacteroides, for enterotype 2 Prevotella og enterotype 3 Ruminococcus, der er den dominerende.

Danske forskere har gjort en stor indsats for at kortlægge europæernes tarmflora.[7][behøver bedre kilde] Der er dog fortsat kun sporadisk viden om langt de fleste af tarmens mikroorganismer, delvis på grund af at de er anaerobe og vanskelige at dyrke in vitro.

  1. ^ a b c politiken.dk: 14. jul. 2016, politiken.dk: »Grøn kost ændrer dine tarmbakterier på 48 timer« Citat: "...Det eneste, videnskaben ved om den mest markante af de to bakteriearter fra studiet, Prevogella copri, er, at der er sammenhæng mellem bakterien og betændelsestilstande i tarmene – inflammation. Bakterien sættes også i forbindelse med leddegigt, også en inflammatorisk sygdom...Professor: Drop nu ordet ’tarmflora’. Ordet ’tarmflora’ er fejlagtigt, gammeldags og vildledende. Ifølge professor og forskningsdirektør Oluf Borbye Pedersen er det »rigtig mange år siden siden, at videnskabsfolk troede, at bakterier var en del af planteriget. Derfor er det fejlagtigt, når sammensætningen af tarmbakterier i tarmen kaldes for tarmflora. Det rette ord er ’mikrobiota’«, siger han...", backup
  2. ^ Tarmforskere: Det er sundest at blive født i lort. Videnskab.dk, backup
  3. ^ Der er flere bakterier i et gram lort, end der er mennesker i hele verden. Videnskab.dk, backup
  4. ^ "Enterotypes of the human gut microbiome. Nature 2011" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 29. oktober 2013. Hentet 6. oktober 2013.
  5. ^ Fire bakterier i dine tarme kan afsløre, om du bliver fed. Videnskab.dk 2013
  6. ^ Bacterial Ecosystems Divide People Into 3 Groups, Scientists Say. Science. The New York Times 2011
  7. ^ Dansk gennembrud: Forskere finder 500 nye tarmbakterier. Videnskab.dk

Previous Page Next Page