Overtrædelser af straffeloven | |
---|---|
§ 110 e | Afbrænding mv. af religiøse skrifter |
§ 114 | Terrorparagraffen |
§ 119 | Vold mod personer i offentlig tjeneste |
§ 123 | Vidnetrusler |
§ 144 | Bestikkelse |
§§ 171-2 | Dokumentfalsk |
§§ 180-2 | Brandstiftelse |
§§ 203-4 | Hasardspil |
§ 216 | Voldtægt |
§ 222 | Seksuelt misbrug af børn |
§ 231 | Grooming |
§ 232 | Blufærdighedskrænkelse |
§ 235 | Børneporno |
§ 237 | Drab |
§ 244 | Vold |
§ 245 a | Kvindelig omskæring |
§ 261 | Frihedsberøvelse |
§ 263 | Brevhemmelighed og aflytning |
§ 264 d | Privatlivets fred |
§ 266 | Trusler |
§ 266 b | Racismeparagraffen |
§ 267 | Ærekrænkelse |
§ 268 | Bagvaskelse |
§ 276 | Tyveri |
§ 277 | Ulovlig omgang med hittegods |
§ 278 | Underslæb |
§ 279 | Bedrageri |
§ 280 | Mandatsvig |
§ 281 | Afpresning |
§ 282 | Åger |
§ 283 | Skyldnersvig |
§ 288 | Røveri |
§ 291 | Hærværk |
§ 293 | Brugstyveri |
§ 299 b | Ophavsretskrænkelser af særlig grov karakter |
En trussel er en verbal eller fysisk ytring (kropssprog) der kan forstås som angivende en hensigt at påføre en anden en skade eller en straf. Truslen kan være en form for afpresning, således at hvis personen, den rettes mod, udfører eller ikke udfører en given handling, så vil truslen blive realiseret. Trusler fremsættes ofte under krig, røverier, voldtægter og andre forbrydelser, men kan også stå alene. I Danmark er det ulovligt at fremsætte trusler ifølge Straffelovens § 266, hvis det, man truer med, er ulovligt:
Bestemmelsens grundtanke er, at dén, der fremsætter trusler mod en andens liv, legeme eller helbred, må forvente en efter danske forhold forholdsvis streng straf. Bestemmelsen omfatter dog ikke enhver trussel om vold. Trusler om udøvelse af simpel vold er som udgangspunkt ikke omfattet.[1] Højesteret afgjorde således i en sag i 2012, at udsagnet "du skal have en omgang bank" ikke var tilstrækkeligt til at straffe den, der ytrede det.[2]