Ultimate er en ikke-kontakt holdsport, som spilles med en 175 grams flyvende plastikskive. Formålet med spillet er at score point ved at kaste skiven til en medspiller, der befinder sig i den modsatte 'end zone'. Ideen om sådanne 'end zones' kendes også fra bl.a. amerikansk fodbold og rugby. Spillerne må ikke løbe med skiven, men har i stedet mulighed – som man kender det fra basketball – for at rotere omkring en fast omdrejningsfod. Den spiller der har skiven (kaldet handleren) har 10 (udendørs)/8 (indendørs) sekunder til at kaste den videre til en medspiller.
I marts 2016 blev alle danske klubber bedt om at indsende deres medlemstal til Dansk Frisbee Sport Union, på et år er antallet af klubber vokset fra 15 til 20, mens antallet af spillere er vokset fra 516 til 580[1].