VESTMANNA | |||
---|---|---|---|
| |||
Dansk navn | Vestmannahavn | ||
Postnummer | FO-350 | ||
Rang | 7 | ||
Indbyggere | 1270 (2024)[1] | ||
Kommune | Vestmanna | ||
Borgmester | Sára Jógvansdóttir | ||
Hjemmeside | www.vestmanna.fo | ||
Markatal | 56 |
Vestmannaer en bygd på det nordvestlige Streymoy på Færøerne. Der er en bank og en sparekasse, et gæstehus, et forsamlingshus, en idrætshal, en kommunelæge og et lægehus, et plejehjem, en daginstitution for ældre, en ungdomsklub, et kor, en bridgeklub og en bordtennisklub.
Vestmannas erhvervsliv består bl.a. af en filetfabrik, en moderne fiskeflåde, lakseopdræt, typehusfabrik, plastikfabrik, maskinfabrik, reparationsværft og turisme.
Siden 1953 har Vestmannas vandkraftværker produceret elektricitet. Over byen ligger der fire dæmninger, og herfra ledes vandet gennem store rør ned til de tre kraftværker. I det ene tilfælde bruges vandet to gange, idet det efter at være løbet igennem det ene kraftværk midtvejs på fjeldet, ledes ud i en inddæmmet sø og videre til et kraftværk nede i bygden.
Vestmanna har en sportsklub, som hedder VÍF (Vestmanna Ítróttarfelag). De er aktive indenfor håndbold, kaproning og badminton.[2]