Vindafjord | |
Våben | Kort |
---|---|
Fakta om Vindafjord | |
Kommunenummer: | 1160 |
Fylke: | Rogaland |
Kommunesæde: | Ølensjøen |
Areal: | 628 km² |
Indbyggere: | 8.844 (1. januar 2023) |
Politik | |
Borgmester: | Ole Johan Vierdal (fra 2011) |
Sprog: | Nynorsk |
Websted: | www.vindafjord.kommune.no |
Vindafjord på Commons |
Vindafjord er en kommune på halvøen Haugalandet i Rogaland fylke i Norge. Kommunen grænser i sydvest til Tysvær, i sydøst til Suldal og i øst til Etne. Ved søsiden grænser Vindafjord til Sveio i vest, Stord i nordvest og Kvinnherad i nordøst. Kommunen har sit navn fra Vindafjorden, fjorden som danner den sydlige grænse til Suldal.
Fra 1. januar 2006 blev de to tidligere kommuner Vindafjord og Ølen slået sammen til ny Vindafjord kommune. Der var forudgående en folkeafstemning om sammenlægningen 17. februar 2003, med positivt flertal i begge kommuner, og et ekstraordinært valg til nyt kommunestyre blev afholdt i forbindelse med stortingsvalget i 2005. Ølen hørte tidligere til Hordaland fylke, men blev indlemmet i Rogaland fra 2002.