Our website is made possible by displaying online advertisements to our visitors.
Please consider supporting us by disabling your ad blocker.

Responsive image


AD-AS-modellen

AD-AS-modellen (hvor forkortelsen stammer fra modellens engelske navn: Aggregate Demand, Aggregate Supply) er en simpel grafisk økonomisk model, der bruges i dag af mange økonomer til at beskrive den makroøkonomiske udvikling. Målet er at forklare sammenhængen mellem økonomiens prisudvikling (og dermed inflation) og udviklingen i BNP (og dermed variable som arbejdsløshed) på både kort og langt sigt. Modellen er populær i indledende makroøkonomi-undervisning på universitetet, fordi den er relativt enkel at tegne og forklare - hele modellen kan sammenfattes i et enkelt diagram som det viste. Samtidig kan den illustrere udviklingen både på kort og lang sigt, en distinktion, som er central i moderne mainstream-økonomi, og i samme diagram demonstrere både keynesianske og neoklassiske tankegange som forskellige specialtilfælde af AD-AS-modellen.


Previous Page Next Page