Alawisme (engelsk: Alawism, arabisk: علوية, tr. Alawīyyah, tyrkisk: Arap Aleviliği) er en heterodoks shia-muslimsk sekt, hvis tilhængere er arabere, der primært lever i området, der strækker sig over Sydtyrkiet, Vestsyrien og Nordlibanon. Tilhængerne kaldes alawitter, som er det navn de bruger om sig selv, mens modstandere omtaler dem som nusayri, der er en nedladende betegnelse.
Alawitterne forveksles ofte med de historisk relaterede alevitter i Tyrkiet, men de to trosretninger er i dag separate.
Alawismen er især kommet i mediernes lys efter den Syriske Borgerkrig, da den syriske præsident Bashar al-Assad er alawit. Alawitterne menes at udgøre ca. 12-15% af den syriske befolkning og op imod 4 millioner på verdensplan.[1]