Albrecht 1. af Braunschweig | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 1236 |
Død | 15. august 1279 Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland |
Gravsted | Braunschweig Domkirke |
Far | Otto 1. af Braunschweig-Lüneburg |
Mor | Mathilde af Brandenburg |
Søskende | Otto I. von Braunschweig-Lüneburg, Konrad von Braunschweig-Lüneburg, Adelheid af Braunschweig-Lüneburg, Mathilde af Braunschweig-Lüneburg, Elisabeth af Braunschweig-Lüneburg, Helene af Braunschweig-Lüneburg, Johann I. |
Ægtefæller | Alessina (fra 1265), Elizabeth af Brabant (1254/1254-1261) |
Børn | Wilhelm I. hertug af Brunswick-Lüneburg, Mathilde af Braunschweig-Lüneburg, Luther von Braunschweig, Henrik 1. af Braunschweig-Grubenhagen, Konrad af Braunschweig, Otto af Braunschweig, Albrekt den fete av Braunschweig-Göttingen |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Aristokrat |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Albrecht 1., også kaldet Albrecht den Store (tysk: Albrecht der Große) og Albrecht den Lange (tysk: Albrecht der Lange; latin: Albertus Longus), (født 1236, død 15 august 1279), var en tysk fyrste af Huset Welf, der var den anden hertug af Hertugdømmet Braunschweig-Lüneburg sammen med sin bror Johan 1. af Braunschweig-Lüneburg fra 1252 til hertugdømmets deling i 1269, hvorefter han frem til 1279 var den første hersker i det delfyrstendømme, der skulle udvikle sig til fyrstendømmet Braunschweig-Wolfenbüttel. Han var søn af hertug Otto 1. af Braunschweig-Lüneburg (1204–1252) og Mathilde af Brandenburg (død 1261).
Han blev indblandet i dansk politik, og blev indkaldt i 1262 til Danmark af den minderårige Erik Klippings moder Margrete Sambiria til hjælp mod Erik Abelsøn af Slesvig.