Astrid Grarup Elbo | |
---|---|
Født | 15. februar 1994 (30 år) Aalborg, Danmark |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Balletdanser |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Astrid Grarup Elbo (født 15. februar 1994 i Aalborg[1]) er en dansk balletdanserinde.
Hendes første rolle var i Et Folkesagn i Margrethe 2.'s kostumer i 2001.[2] Efterfølgende har hun haft roller i En skærsommernatsdrøm (2010), Nøddeknækkeren (2011), Kameliadamen (2012), Den gyldne hane (2012), Svanesøen (2014) og Napoli (2018).[2]
I 2018 blev hun udnævnt som solist ved Den Kongelige Ballet,[2] og i 2023 som solodanser sammesteds.[3]
Desuden har hun haft roller i Birgitte Stærmoses spillefilm Darling fra 2017 som Polly samt i DR's julekalender Julefeber fra 2020 som sylfidedanser.[1]