Biblioteksstyrelsen (indtil 1997: Statens Bibliotekstjeneste) var 1990-2008 et centralorgan på biblioteksområdet og regeringens rådgiver i spørgsmål vedrørenede folke- og forskningsbiblioteker.
Statens Bibliotekstjeneste blev dannet i 1990 ved sammenlægning af Bibliotekstilsynet og Rigsbibliotekarembedet. Leder var rigsbibliotekar Morten Laursen Vig. I 1997 skiftedes navn til Biblioteksstyrelsen, hvor Jens Thorhauge blev direktør.
Biblioteksstyrelsen blev i 2008 sammenlagt med Mediesekretariatet under navnet Styrelsen for Bibliotek og Medier.