Borat Sagdiyev | |
---|---|
Information | |
Skabt af | Sacha Baron Cohen |
Spillet af | Sacha Baron Cohen |
Fødselsdag | 30. juli 1972 |
Arbejde | Dokumentarist, reporter |
Statsborgerskab | Kasakhstan |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Borat Margaret Sagdiyev (Kyrilliske alfabet: Борат Сагдиев) er en fiktiv kasakhisk fjernsynsreporter, der spilles af den jødiske britiske komiker Sacha Baron Cohen. Borat er blevet meget populær i blandt andet Storbritannien gennem tv-serien af Sacha Baron Cohen, Da Ali G Show. I efteråret 2006 var der premiere på filmen Borat: Cultural Learnings of America for Make Benefit Glorious Nation of Kazakhstan, hvor han blev kendt internationalt. Rollen vandt Cohen en Golden Globe award i 2007 som bedste skuespiller i en film eller musical, og filmen blev nomineret for bedste spillefilm i den samme kategori. Filmen følger Borat på en tur til USA, da han skal lave en dokumentarfilm om «verdens bedste land». I løbet af indspilningen viser det sig imidlertid, at han bliver mere interesseret i at gifte sig med Pamela Anderson end i selve filmarbejdet. Filmen havde premiere i Danmark 3. november 2006.