Our website is made possible by displaying online advertisements to our visitors.
Please consider supporting us by disabling your ad blocker.

Responsive image


Brian Nielsen (bokser)

Brian Nielsen
Personlig information
NavnBrian Nielsen
FighternavnSuper Brian, Bokse Brian, Boksebamsen
LandDanmark
Født1. april 1965 (59 år)
Korsør
VægtklasseSværvægt
Højde191 cm
Kampe
Kampe i alt67
Vundne64
KO's43
Uafgjorte0
Tabte3

Brian Nielsen (født 1. april 1965 i Korsør)[1] er en dansk tidligere professionel bokser. Han havde IBO-sværvægtstitlen fra 1996 til 1999 og forsvarede den med succes fem gange, bl.a. mod Larry Holmes og Phil Jackson. I 1992 vandt han olympisk bronze i super-sværvægt og blev samme år professionel bokser under promotor Mogens Palle.[2][3] Efter at have vundet IBO's VM i 1996 var Brian Nielsen ubesejret 49 kampe i træk.[4] I 1999 havde han med 49 sejre tangeret den tidligere sværvægtsverdensmester Rocky Marcianos rekord.[5] Nielsen var IBC-verdensmester (2000-2002), da han i Parken tabte til Mike Tyson på teknisk knockout. To år senere, i 2003, valgte han at slutte sin professionelle karriere. Indtil da havde han bokset i alt 66 kampe - af dem tabte han to.[6] I 2011 gjorde han comeback med en kamp mod amerikaneren Evander Holyfield, som Brian Nielsen tabte i 10. omgang.[7]

I 2018 blev han optaget i Dansk Professionelt Bokse-Forbunds Hall of Fame sammen med Jimmi Bredahl og Knud Larsen.[8]

Han har en søn og en datter fra sit første ægteskab med Pia Nielsen.[9] Han har sammen med sin nuværende partner Jeanette Buchard Hansen to tvillingedøtre.[10] Familien har siden 2001 været bosiddende i Málaga, hvor de driver Brian Nielsen Golf & Events, som tilbyder det danske golfpublikum forskellige pakkerejser.[11]

  1. ^ Palle Høj (24. december 2020). "Brian Nielsen vil sælge boliger i Sydspanien". Sjællandske Medier.
  2. ^ Henrik H. Breum (1. august 2016). "OL-bronze 1992: »En gang imellem tager jeg handskerne på«". Dagbladet Ringkøbing-Skjern.
  3. ^ Ritzau (28. august 2022). "- Han var respekteret i hele verden, siger Brian Nielsen". TV 2.
  4. ^ Bent Hermansen (15. april 1999). "Rekord er målet". Jyllands-Posten.
  5. ^ Ritzau (23. august 2018). "Brian Nielsen optages i Hall of Fame". TV 2.
  6. ^ Christian Ipsen (1. april 2015). "'Super-Brian' fylder rundt: Her er hans største brag". TV 2.
  7. ^ "Super Brian tabte i 10. omgang". Jyllands-Posten. 8. maj 2011.
  8. ^ John Lautrup (23. august 2018). "Brian Nielsen i Hall of Fame". Billed-Bladet.
  9. ^ Helle Kastholm Hansen (6. juli 2007). "Bokse-Brian og kone prøver igen". Ekstra Bladet.
  10. ^ Karina Didriksen, Ole V. Hansen (3. juli 2023). "Brian Nielsens tvillinger er blevet konfirmeret: Sådan ser pigerne ud i dag". Billed-Bladet.
  11. ^ Kenth G. Madsen (17. januar 2021). "Stolt 25-års jubilar: Brian Nielsen ser tilbage på karrieren". Her og Nu.

Previous Page Next Page