Et brud er den (lokale) adskillelse af en genstand eller et materiale i to eller flere stykker under belastning.
Ordet brud bruges ofte om levende væsners knogler (dvs. om knoglebrud), eller om krystaller eller krystallinske materialer, som f.eks. ædelstene eller om metaller. I krystallinske materialer hænder det, at enkelte krystaller går i stykker uden at helheden spaltes i to eller flere stykker. Afhængigt af hvilket emne, der er udsat for brud, nedsætter bruddet materialets styrke, eller det hindrer overførsel af lys (se lysleder).
I overført betydning bruges ordet brud i mange sammenhænge, f.eks. om opsplitning af sociale helheder og af historiske, filmiske eller kunstneriske forløb eller om resultatet af psykisk belastning m.m.
En detaljeret forståelse af, hvordan brud vil opstå i materialer, kan støtte sig til undersøgelser af brudmekanik.