Bundtrawl er et trawl, der normalt slæbes ved eller på havbunden af en trawler. De kendes også under navnet demersal trawl.
Bundtrawl anvendes til fangst af f.eks. jomfruhummer, rejer, rødspætter, torsk, sej, kuller og industrifisk som sperling og tobis dvs. alle dyr der lever på eller umiddelbart over bunden.
Bundtrawl har været praktiseret i mere end 100 år, men kun få steder som på Nordsøens rige sandbanker og ved Nordamerikas østkyst på 'Grand Banks'. Allerede tidligt var danske fiskere dog skeptiske overfor denne fisketeknik, de foretrak bl.a. snurrevod, som de mente var mere biologisk bæredygtigt på lang sigt. Nogle år efter Anden Verdenskrig, tog de danske fiskere dog selv bundtrawl metoderne i brug i stor stil.[1] Selvom bundtrawl er en gammelkendt fisketeknik, er det først for nylig, at det er blevet teknisk muligt at bundtrawle på de store dybder over 100 m og det foregår i dag på industriel skala over alt i verden, fra store både.
Der er en stor mangfoldighed af bundtrawl, men de fleste er udstyret med et 'tag', som skal standse fiskene i at flygte opad. Bomtrawl er en særlig slags bundtrawl, som bruges til især fladfisk og hesterejer. Bundtrawl anvendes indimellem oppe i vandmasserne ligesom flydetrawl og er der tale om en særlig strategi, kaldes det også for semi-pelagisk trawling. Der findes et utal af trawling-teknikker og de varierer en del fra kultur til kultur.