Ved byfornyelse forstås målbevidste tiltag til en styring af arealanvendelsen i allerede bebyggede områder ved at fastlægge rammerne for forandringer (forbedringer) i anvendelsen, herunder behovene for fjernelse af bebyggelse og ombygning af bebyggelse. Byfornyelse er rettelig en form for byplanlægning men har gennem tiderne været reguleret af egne love.
De tidligste tiltag inden for byfornyelsens område fandt sted allerede i begyndelsen af det 20. århundrede, men det var først i 1930-erne, at der blev skabt formelle rammer for byfornyelse i Danmark. Byfornyelsen gik overvejende langsomt helt frem til omkring 1970, hvorefter der skete et voldsomt opsving. Byfornyelse er en vedvarende foreteelse, idet der til alle tider vil være bebyggede områder, som ikke længere lever op til samtidens krav og hvor byfornyelse i en eller anden udstrækning derfor er påkrævet.