En campo santo (ital.) er en hellig mark eller ager, i Italien et almindeligt navn på kirkegårde, særlig på dem, der er omgivet af mure med indvendige buegange.
Camposanto Monumentale i Pisa er den mest berømte campo santo; dens buegange stammer fra den senere middelalder og er smykket med berømte fresker, blandt andet Dødens Triumf[1], og med skulpturer. Anlægget blev svært beskadiget ved et bombardement under 2. verdenskrig.
Ved de italienske storbyer Neapel, Genova, Milano og Bologna fyldes campo santo'erne med kostbare marmorgravmæler.