Center Sandholm, også kaldet Sandholmlejren, er en tidligere kaserne, der er Danmarks største asylcenter. Centeret ligger på adressen Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød, Allerød Kommune. Centeret drives af Dansk Røde Kors.[1] Det fungerer både som modtage- og børnecenter, dvs. både for nyankomne asylansøgere og for mindreårige, uledsagede asylansøgere.[2]
Adskilt fra Røde Kors' faciliteter rummer Sandholm også en afdeling af Udlændingestyrelsen (tidligere Udlændingeservice) og Nordsjællands Politis Udlændingecenter Nordsjælland. I nogle af bygningerne der hører til den tidligere kaserne ligger Ellebæk , som er kriminalforsorgens institution for frihedsberøvede asylansøgere.