Christian Nielsen Holberg (død 1686) var en norsk officer, fader til Ludvig Holberg. Han var henved 50, da han giftede sig i 1667, og må dermed være født omkring 1620.
Hans hjemstavn er ukendt; men da han i 1645 var fenrik ved det throndhjemske regiment, har man tænkt sig, at han kom fra gården Holberg i Skogn i Levanger i Nord-Trøndelag. Imidlertid kendes også Holberg på Smøla[1] og Holberg i Tistedal udenfor Halden.