Cimbrertyren er en skulptur, der står på gaden Vesterbro i Aalborg. Skulpturen blev rejst d. 14. april 1937 og er lavet af Anders Bundgaard. Soklen er tegnet af Alf Cock-Clausen.
Cimbrertyren blev skænket af De Danske Spritfabrikker og står på fabrikkens historiske beliggenhed. Skulpturen står tæt på det punkt, hvor gågaden Bispensgade møder Vesterbro.
Tyren var klædt i rød/hvide striber, mens AaB spillede Champions League i 2008.
I 2000 blev der stjålet et sværd, der var fastgjort til soklen som en del af kunstværket. Mærkeligt nok blev tyveriet aldrig bemærket i offentligheden, indtil sværdet 17 år senere blev leveret tilbage til Aalborgs borgmester.[1]