Denne artikel omhandler det nuværende Cirkus Arena fra 1955, tidligere cirkus, der brugte navnet Arena findes i artiklen Cirkus Arena (ophørt).
Cirkus Arena | |
---|---|
![]() | |
Virksomhedsinformation | |
Branche | Cirkus |
Grundlagt | 1955 |
Hovedsæde | ![]() |
Nøglepersoner | Benny Berdino-Olsen |
Eksterne henvisninger | |
www.arena.dk | |
CVR-nummer | 84954519 ![]() |
OpenCorporates | dk/84954519 ![]() |
Cirkus Arena er et dansk cirkus, der blev grundlagt i 1955. Det er i dag Nordens største cirkus. Arenas telt fra 2022 er 40 meter i diameter og uden stormstænger. der er plads til 1.300 tilskuere. Det er lidt mindre end det tidligere telt på 45 meter med stormstænger og plads til 1.750 tilskuere, da det kneb med plads på mange af landets cirkuspladser med det større telt.
Cirkus Arena har flere andre telte, som udlejes. Turnéen strækker sig fra marts til september, hvor cirkus besøger flere end 100 danske byer. Det ledes siden 1976 af direktør Benny Berdino-Olsen.[1]
Cirkus Arena har vinterkvarter i Årslev ved Slagelse. Vinterkvarteret er opbygget som et Cirkusland med adgang for besøgende i vinterferien, sommerferien og efterårsferien, hvor der bydes på en lang række aktiviteter, forlystelser og små forestillinger.