Our website is made possible by displaying online advertisements to our visitors.
Please consider supporting us by disabling your ad blocker.

Responsive image


Computerprogram

For alternative betydninger, se Program.
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Et diagram, der viser hvordan brugeren (engelsk User) interagerer med applikationssoftware, på en typisk computer. Applikationssoftwarens lag deler grænseflade med styresystemet (engelsk Operating System), som igen kommunikerer med hardware. Pilene indikerer datastrømme.

Et stykke computersoftware eller kortere software også kaldet programmel, udgøres af et eller flere computerprogrammer.[1] Et computerprogram eller kortere program er en samling processorinstruktioner[2] som sætter computeren i stand til at løse en bestemt opgave.[3] Dette er i kontrast til fysisk hardware, af hvilken systemet er bygget og faktisk udfører arbejdet. Indenfor datalogi og softwareudvikling omfatter software computerprogrammer, systemprogrammer, hjælpeprogrammer, programbiblioteker og relaterede ikke-udførbare data, såsom online dokumentation eller digitale lagringsmedier. Computerhardware og software forudsætter hinanden og ingen af dem kan realistisk set anvendes alene.

det laveste programmeringsniveau haves udførbar kode bestående af maskinsprogsinstruktioner, der afvikles af en individuel processor — typisk en central processing unit (CPU) eller en graphics processing unit (GPU). Et maskinsprog består af grupper af binære værdier, som indikerer processorinstruktioner, der under afvikling ændrer computerens tilstand fra den forgående tilstand. Fx kan en instruktion ændre værdien lagret i et bestemt lagerposition i en computer — en effekt som ikke direkte kan observeres af en bruger. En instruktion kan også udføre et kald; fx en af de mange input- eller output-operationer, fx udlæse noget tekst på en computer visningsenhed; hvilket viser en tilstand som er synlig for brugeren. Processoren afvikler instruktionerne i den rækkefølge de modtages, medmindre processoren instrueres i at "hoppe" til en anden instruktion, eller bliver interruptet af styresystemet. Pr. 2015 har de fleste PCere, smartphone enheder og servere processorer med flere processorkerner.

Det meste software skrives i højniveauprogrammeringssprog. Højniveauprogrammeringssprog er lettere og mere effektive for programmører og softwareudviklere, fordi de er tættere på naturlige sprog end maskinsprog.[4] Højniveauprogrammeringssprog oversættes til maskinsprog ved at anvende en compiler eller en fortolker - eller en kombination af begge. Software kan også skrives i et lavniveau assemblersprog, som har en stærk korrespondance til computerens maskinsprogsinstruktioner og bliver oversat til maskinsprog ved at anvende en assembler.

  1. ^ "ordnet.dk: software". Arkiveret fra originalen 16. februar 2021. Hentet 26. maj 2019.
  2. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 16. marts 2021. Hentet 11. marts 2021.
  3. ^ "ordnet.dk: computerprogram". Arkiveret fra originalen 16. februar 2021. Hentet 26. maj 2019.
  4. ^ "Compiler construction". Arkiveret fra originalen 2. november 2013. Hentet 24. maj 2019.

Previous Page Next Page






Sagteware AF Software ALS Software AN برمجية Arabic صوفتوير ARY سوفتوير ARZ Programa d'ordenador AST Proqram təminatı AZ یازیلیم AZB Программа менән тәьмин итеү BA

Responsive image

Responsive image