Danish Crown | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Andelsselskab med begrænset ansvar, aktieselskab |
Branche | Kødproduktion |
Grundlagt | 1887, 2001 |
Hovedsæde | Randers, Danmark |
Produkter | Kødpålæg, færdigret, svinekød, oksekød |
Regnskab | |
Omsætning | DKK 60 mia. (2021) |
Organisation | |
Antal ansatte | 23.000 (2020) |
Datterselskaber | Sokołów Tulip Food Company |
Eksterne henvisninger | |
Virksomhedens hjemmeside Virksomhedens hjemmeside | |
CVR-nummer | 26121264 21643939 |
OpenCorporates | dk/26121264 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Danish Crown er en dansk internationalt orienteret, fødevarevirksomhed med slagterivirksomhed, forædling og salg af primært svine- og oksekød. Gennem en række datterselskaber er koncernen bred repræsenteret indenfor fødevareindustrien med forskellige fødevareprodukter. Administrerende direktør er Niels Duedahl og hovedsædet er beliggende i Randers.
Danish Crown-koncernen er ejet af 5.620 danske landmænd, og årligt er fødevarekoncernen en del af 49 milliarder måltider til forbrugere i hele verden. Koncernen omsætter for cirka 70 mia. kroner og beskæftiger cirka 26.600 medarbejdere fordelt på 89 produktionssteder, 40 lagerhuse og 38 kontorer på tværs af 30 lande.[1]
Koncernen er verdens største svinekødseksportør og Europas største producent af svinekød. Danish Crown-koncernen er desuden Europas største kødforædlingsvirksomhed, ligesom koncernen er en betydelig spiller på det europæiske oksekødsmarked.
I regnskabsåret 2020/21 udgjorde Danish Crowns eksport 24 mia. kroner. Det svarer til ca. 20% af den danske fødevareeksport og ca. 3% af den danske vareeksport.[2]