Our website is made possible by displaying online advertisements to our visitors.
Please consider supporting us by disabling your ad blocker.

Responsive image


Data (datalogi)

For alternative betydninger, se Data (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Data)
Digitale data

Digitale data er, indenfor digital informationsteknologi og datalogi, en repræsentation af digital information. Computerens formål er, basalt set, at lagre og behandle digitale data. I ordet data forstås, at det er information som er fremstillet på en måde, så det rent faktisk kan behandles af en computer.

Denne repræsentation er altid binær i computeren. Altså er ethvert tegn og tal i computeren repræsenteret ved en række binære cifre. I tilfælde af et tal oversættes det i computeren nogenlunde efter det almindelige binære system. I andre tilfælde, fx ved en tekststreng, har man sat nogle forskellige standarder for, hvordan tekst kan repræsenteres.

Når en computer skal behandle data, vil den altid gøre det ud fra repræsentationen i de binære tal, og vil derfor operere ud fra talmæssige logikker.

Et godt eksempel er sortering af en række navne repræsenteret i f.eks. tegnsættene ASCII eller Unicode. De enkelte bogstaver er repræsenteret således, at bogstavet A er repræsenteret af et lavere tal end B, osv. Herudfra kan computeren aflæse, hvilket navn der finder sin plads øverst, osv.

Når vi i dag bruger en computer, tænker vi ikke på, at dens formål er at strukturere og behandle data, idet vi bruger den til mange formål, der ikke umiddelbart kan presses ind i denne definition. Men de underliggende processer involverer altid disse to formål, og det er computerens imponerende evne til at lagre og behandle data, der kan tænkes ind i, og benyttes til så mange forskellige formål.


Previous Page Next Page