Our website is made possible by displaying online advertisements to our visitors.
Please consider supporting us by disabling your ad blocker.

Responsive image


De 10 bud

For alternative betydninger, se De ti bud (flertydig). (Se også artikler, som begynder med De ti bud)
Pergament over de ti bud opbevaret i Den portugisiske synagoge i Amsterdam.[1]

De ti bud, eller Dekalogen, er en liste over religiøse og moralske imperativer, som spiller en vigtig rolle i jødedommen og kristendommen. I bibel-hebraisk oversættes de som "de ti udtalelser" (עשרת הדברים). Navnet "Dekalogen" kommer fra det græske ord δεκάλογος eller "dekalogos" ("ti udtalelser") som findes i den græske oversættelse (Septuaginta) i 2 Mos 34,28 og 5 Mos 10,4.

De 10 bud siges i almindelighed at være forfattet af Gud[2] og givet til Moses på Sinais bjerg [3] i form af to stentavler. Disse tavler blev senere lagt i Pagtens Ark. I Biblen er betegnelsen "de ti bud" kun nævnt i 2 Mos 34,10-28, men denne række af bud er væsentligt forskellig fra den liste af bud, som jøder og kristne normalt henviser til. Benævnelsen "De ti bud" bruges normalt om to forholdsvis ens tekstafsnit fra 2 Mos 20,2–17 og 5 Mos 5:6–21. Dog kan man her opregne helt op til fjorten eller femten "bud", men for at nå til ti bud bliver buddene samlet på forskellig vis. Det gøres forskelligt i forskellige trosretninger.

De ti bud og meget andet bliver uddybet af Jesus i Bjergprædikenen.[4]

  1. ^ "Bibliotheca Rosenthaliana, Amsterdam". Arkiveret fra originalen 28. juni 2011. Hentet 19. september 2008.
  2. ^ (2. Mosebog kap. 31, vers 18)
  3. ^ Anden Mosebog 19:23 eller på Horebs bjerg (Femte Mosebog 5:2)
  4. ^ Bibelen.dk Arkiveret 7. september 2009 hos Wayback Machine Bjergprædikenen Matt 5 Arkiveret 12. marts 2007 hos Wayback Machine Matt 6 Arkiveret 30. september 2007 hos Wayback Machine Matt 7 Arkiveret 30. september 2007 hos Wayback Machine

Previous Page Next Page