Our website is made possible by displaying online advertisements to our visitors.
Please consider supporting us by disabling your ad blocker.
Diskussion:Rundkirke
Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Kirker, et forsøg på at koordinere oprettelsen af kirkerelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Der har været mange flere rundkirker i Danmark. De blev bygget i samme periode som de nuværende "gamle", men de er revet ned og erstattet af nye.
Ovenstående udsagn blev uden nærmere kommentar tilføjet til artiklen af en anonym bruger. Det er da muligvis rigtigt, men hvad er kilden til dette? Jeg tvivler lidt på udsagnet, med mindre der tænkes på kirker i træ, men disses udseende har man vist ikke nærmere kendskab til. --Heelgrasper 27. maj 2006 kl. 21:20 (CEST)
Den nuværende Himlingøje kirke er bygget på et sted, hvor der tidligere var en rundkirke, og man kan stadig se rundingen på den ene side af kirkens sokkel. I Selsø mener man, at den trekvartrunde apsis er den tidligere rundkirke. I udlandet har der på samme måde været rundkirker flere steder, hvor der nu er større kirker. Men der er ikke meget grin ved at bidrage til dette cirkus, når man bliver mistænkeliggjort hver gang man skriver noget. Jan Eskildsen94.189.52.137 7. aug 2011, 22:53 (CEST) Det har i øvrigt stået før. Jan Eskildsen94.189.52.137 7. aug 2011, 23:11 (CEST)
Man kender en hel del til de tidlige trækirker, og da specielt deres grundplan, som ofte kan findes ved udgravninger i og under de nuværende stenkirker. Det var såkaldte bulhuse med et rektangulært grundplan i skib og kor (se f.eks. den rekonstruerede Hørning Kirke). Materialet i sig selv gør det besværlig at bygge rundkirker, og tidens mode gør det usandsynligt, at man byggede nogen af dem i Danmark før midten af det 12. århundrede.--Sten Porse 4. sep 2006 kl. 11:18 (CEST)
Tidens mode var i det 11. århundrede rundkirker i Polen og Tyskland, og sandsynligvis er nogle danske også bygget før 1100.
Sten Porse kan have ret i det med grundplanerne, og såvidt man kan beregne (logisk ud fra historien), blev feks. Østerlars bygget i samme periode som den runde kirke (eller kapel) ved Hälsingborg og Søborg = 1150-1180. I øvrigt kan man stadig se en del af rundkirkemuren i Pedersborg. --Jan Eskildsen 22. okt 2006 kl. 09:14 (CEST)
Der har været mange flere rundkirker, og ikke mindst kapeller i Danmark. Således har der været mindst en rundkirke og et kapel i Roskilde, og et kapel i Køge. Men formen giver problemer med taglægningen. Der må stå noget om det i Danmarks kirker.Dysse 3. jul 2011, 11:19 (CEST)
"Østervangkirken i Glostrup Sogn kan regnes som Danmarks 8. rundkirke, men da den er opført 1967-1970 adskiller den sig væsentligt fra de øvrige."
En sjov påstand, da vi har haft andre rundkirker, som ikke er beskrevet. Feks kan man med bedre ret sige, at Allehelgens og Pedersborg kirker var Danmarks 8. og 9, rundkirker. Dertil kommer flere andre.--Jan Eskildsen 22. okt 2006 kl. 09:40 (CEST)
"Forbindelsen er dog nok indirekte for så vidt angår de danske rundkirker."
Ja, især fordi man kan påvise, at de danske rundkirker er inspireret af kirker i nu tyske områder. Men ellers er det rigtigt, at Gravkirken i Jerusalem, eller rettere den runde del af den, Anastasia, i sin tid inspirerede mange kirkebyggere. En del såkaldt runde kirker er i øvrigt ikke runde, men mangekantede. --Jan Eskildsen 23. okt 2006 kl. 00:24 (CEST)
Til orientering deltog der danskere i det første korstog (1099). Jan Eskildsen.
Hvis man vi i dybden med danske rundkirker fra middelalderen, skal man medtænke rundkirken i Valleberga - ud over de tidligere i Roskilde og Pedersborg - og Christian IV's kæmpe Sankt Anna Rotunda i København. Valleberga er tilbygget, som også kirken i Horne er det, og den oprindelige rundbygning står begge steder som en integreret del af kirkebygningen og -rummet. [Jan Eskildsen].
Til Heelgrasper: Bjernede rundkirker er f.eks. bygget hvor der tidligere stod en kirke af træ. Desuden har der været rundkirker i Himlingøje, Selsø og Malling samt ved Kärnan i Helsingborg, der var dansk dengang. Ved Malling kirke kan man stadig se muren rundt om kirkegården og resterne af den runde bygning. Jeg ved ikke, hvem der er ansvarlig for opslag som dette, men det kan da undre, at der ikke sker noget med de informationer, der er lagt på for et par år siden. Jan Eskildsen, 4. august 2008.
Og der sker stadig ikke noget med de nye informationer, mens det gamle vrøvl om tempelriddere stadig får lov til at stå. I øvrigt kunne der henvises til andre rundkirker i Danmark, når vi tænker på det Danmark, der var i middelalderen, da kirkerne blev bygget. Men også i Roskilde har der været en. Grundplanen for rundkirkerne i Bjernede, Horne og Thorsager er måske tæt på at være kopier af den nu forsvunde rundkirke i Slesvig (den styrtede sammen under renoveringsforsøg omkring 1870. Dertil kommer kirker med runde tårne som f.eks. kirkerne i Kosel og Oversø. Egentlige rundkirker (ikke kirker med skibe og tårne) findes over hele Europa, og også i andre lande er nogen af dem blevet erstattet af nyere - eller de er tilbyggede, eller de er nedlagt.
Jan Eskildsen, 20. januar 2009.87.57.197.20 20. jan 2009, 08:05 (CET)
VIL DEN ANSVARLIGE VÆRE VENLIG AT LÆSE DETTE:
Myten om bornholmske rundkirker og tempelriddernes kirker blev født i 1989 af kunsthistoriker Mette Wivel, der sammenlignede de bornholmske med en række andre, som hun omtalte som "tempelriddernes rundkirker". Hun nævnte, at man kendte "tempelherrernes runde kirker fra D'Aiquilhe ved Puy, Fontevrault, Laon, Metz, Montmajour, Montmorillon og Paris - alle i Frankrig. I Spanien fra Eunate, Segovia og Torres del Rio. I England fra Cambridge, Dover, London og Northampton og i Portugal fra Tomar."
Af de nævnte 15 kirker er det kun en af de eksisterende der er rund, hvis vi skal holde os til kirker, der kan forbindes med tempelridderne. Kirkerne i Laon, Metz, Montmajour, Montmorilon, Eunate, Segovia og Torres del Rio er ikke runde. De er ottekantede. Og kirken ved Saint Michel d'Aiguilhe, som blev bygget i 962 på spidsen af en høj vulkansk formation, er rektangulær. Det er svært at se relation mellem kirken og tempelridderne, hvis orden først blev dannet i 1118. Kirken i tempelområdet i Paris var ikke rund, men også rektangulær, og blev ødelagt under den franske revolution. I 1806 fandt man resterne af kirken i Dover, og da var der vel 30-40 cm høje rester tilbage af fundamentet. Men der eksister muligvis tegninger af hvælvene.
Lige så slemt er det med rundkirkerne i Cambridge og Northampton. Kirken i Cambridge blev ikke bygget af tempelridderne, men af Johanniterridderne. Kirken i Northampton blev heller ikke bygget af tempelridderne men af Simon of Senlis, der deltog i det første korstog (og også var involveret i bygning af en normannisk borg i Northampton). Han fandt inspiration i Jerusalem og andre steder, men hans kirke stod færdig adskillige år før tempelriddernes orden blev stiftet. Af tempelriddernes kirker er det kun den i London, der er helt rund som de bornholmske rundkirker, og den blev først indviet i 1185.
Mette Wivel mente, at biskop Eskil kunne have set kirken i Tomar og have ført arkitekturen til sine hjemlige himmelstrøg, for det er især mellem kirken i Tomar og kirken i Østerlars, hun ser slægtskab, fremgik det af hendes artikel i 1989. Men det er meget tvivlsomt, da Borg og kirke i Tomar blev påbegyndt omkring 1160, mens Østerlars kirke ifølge den officielle datering af Bornholms Museum er fra 1150.
Udsagnet "Vi kender tempelherrernes runde kirker..." skal altså tages med et gran salt. En del af de opremsede kirker er ikke bygget af ridderordenen, mens resten ikke er runde, bortset fra den i London. Kirker, som hævdes at være rundkirker, er i virkeligheden rektangulære og ottekantede. Kirker med andre bygherrer har den samme bygningsdetalje, som Mette Wivel mener, er speciel for tempelridderne. Østerlars kirke er ældre end kirken i Tomar.
Det, som Wivel kalder "en lighed i den indre struktur, som skabes af pillerne og bueslagene, således at et mindre separat rum opstår i centrum". Den byggemåde, som også findes i andre kirker end tempelriddernes. I flere kirker dannes det indre rum af søjler, mens det nok vil være en tilsnigelse at sige det om Østerlars kirke, hvor det indre rum ganske rigtigt dannes på den måde, at kirkerummets vægge og loft går ud i et med et mindre rum i midten, der er dannet af en bred (tyk) rund pille med buer i så man kan stå eller sidde derinde.
I flere andre rundkirker dannes rummet af høje søjler som i Gravkirken i Jerusalem, og ligheden hører også op, hvis vi sammenligner med kirken i Tomar. Hvis vi vil se et kirkerum, der minder mere om Østerlars, end det i Tomar gør, skal vi til Segovia og se på den ottekantede kirke Vera Cruz. Den har heller ikke forbindelse til tempelridderne, men den blev først indviet 1208 - da Østerlars havde stået færdig i 60 år eller mere. ChurchNerd
Sandheden er altså snarere, at en del rundkirker og rotunder har et indre, der på en eller anden måde giver associationer til andre. Og at de alle har hentet inspiration i Jerusalem.
I øvrigt skulle man nok studere historien om Bußdorf kirke i Paderborn, kirken i Krukenburg ved Helmarshausen samt kirkerne St. Georg i Schlamersdorf (i Wagrien) og St. Michaelis i Slesvig, inden man begynder at forbinde de bornholmske, andre danske og svenske rundkirker med kirker i det sydvestlige Eruropa. Grundplanen i kirken i Schlamersdorf er gentaget i Bjernede, Horne og Thorsager.
De svenske og bornholmske rundkirker virker mere primitive og kan have andre forbilleder, eksempelvis kan man ikke afvise – men heller ikke fastslå – inspiration fra Busdorf kirke i Paderborn, da Rikval, der var biskop i Lund i 1072-89, kom fra Paderborn, der allerede i 1036 fik en rundkirke, som var bygget med Gravkirken i Jerusalem som forbillede.
Jan Eskildsen87.57.196.96 18. feb 2009, 08:56 (CET)
Til Jan Eskildsen: Er der fejl, unøjagtigheder, udokumenterede oplysninger eller lignende i artiklen, er du velkommen til at gøre den bedre. "Den ansvarlige" for artiklen er brugerne på Wikipedia, hvilket også omfatter dig. Det virker som om, at du har viden om emnet. --Pugilist 18. feb 2009, 09:02 (CET)
CET: Jo, men det gør man vel ved at skrive her? Jan Eskildsen87.57.196.96 18. feb 2009, 09:11 (CET)
Både ja og nej. Du kan selv rette i selve artiklen, hvis du mener, at der er fejl eller mangler ved artiklen. Men det er ganske fornuftigt, at tage et emne op på artiklens diskussionsside, hvis der er tale om kontroversielle ændringer, således at det sikres, at der er bred enighed om ændringernes rigtighed. Jeg kender ikke meget til rundkirker, og kan derfor ikke vurdere, om emnet er kontroversielt eller ej. Er du usikker på, om dine ændringer passer ind i stilen, så kig på Stilmanualen inden du går i gang. Og ellers god skrivelyst. --Pugilist 18. feb 2009, 09:17 (CET)
Til Jan Eskildsen: Ingen har modsagt din kritik af artiklens indhold her på diskussionen, så gå bare i gang. mvh --Ktp72 18. feb 2009, 10:23 (CET)
Jeg er nu i gang. Det vil blive færdiggjort i denne uge. Jeg kan henvise til andre sider med illustrationer, ikke mindst den tyske Wikipedia (kirkerne Busdorf og Krukenburg samt de større runde gravmæler~), men forstår ikke at linke til dem.
Jan Eskildsen87.57.193.59 23. feb 2009, 00:22 (CET)
Der har været mange flere rundkirker i Danmark. De blev bygget i samme periode som de nuværende "gamle", men de er revet ned og erstattet af nye.
Dette udsagn er delvis sandt, og der vil komme ny tekst på, regner med at artiklen vil være så færdig, som jeg mener den skal være i løbet af førstkommende weekend.
Jan Eskildsen87.57.193.59 26. feb 2009, 08:43 (CET)
