Dronningborg er en gammel hovedgård, der går helt tilbage til Gråbrødrekloster i Randers i 1236. Gården ligger i Dronningborg Sogn, Støvring Herred, Randers Kommune. Dronningborg var i flere perioder krongods og har bl.a. indgået i Dronningborg rytterdistrikt. Hovedbygningen blev restaureret i 1907, hvor den fik sit nuværende udseende.
Godset drives som land- og skovbrug og bestod i 2022 af 95 ha ager og 28 ha skov.