Eftermiddagste eller blot te er en fællesbetegnelse for flere forskellige måltider. Isabella Beeton, hvis bøger om hjemkundskab var vidt udbredte i 1800-tallet, beskriver eftermiddagste som forskellige former for menuer med "gammeldags te", "te derhjemme", "te med familien" og "high tea".[1] Tetid er det tidspunkt, hvor te-måletidet normalt bliver indtaget, hvilket kan være fra sent på eftermiddagen til tidligt på aftenen, hvilket kan sammelignes med merienda.[2] Te er særligt et måltid, der bliver associeret med Storbritannien, Irland og nogle Commonwealth-lande. Nogle briter omtaler deres hovedmåltid om aftenen som "te" frem fro middag eller aftensmad. Denne artikel omhandler dog forskellige lettere måltider kaldet "te" eller "eftermiddagste".
Som sekundært måltid er tidspunktet for eftermiddagstid blevet ændret i løbet af historien i forhold til aftensmaden. Indtil 1700-tallet blev hovedmåltidet, middagen, indtaget i det tidsrum, som man i dag vil betegne som frokosttid, eller tidligt på eftermiddagen; aftensmad var et let måltid, der lå ud på aftenen. Efterhånden flyttede middagen senere og senere, således at hovedmåltiden omkring 1900-tallet var flyttet til aftentid. De tidligte te-målteder blev ofte indtaget tidligt på aftenen, nogle gange 3-4 timer efter middag, eller endnu senere efter aftensmad eller inden sengetid. Filosofferne Thomas Carlyle og hans kone inviterede gæster til kl 19 til deres teselskaber i 1850'erne, selvom "afternoon tea" inden middag også var blevet en etableret ting på dette tidspunkt.[3]
De mest almindelige bestanddele af eftermiddagste er teen selv samt kage, småkager, kiks, scones, brød og marmelade og nogle gange sandwich; dette er hvad der indgår i "traditionel afternoon teat", der bliver tilbudt på flere dyre hoteller i London.[4] Hvis eftermiddagste foregår i private rammer kan andre typer drikke og mad også indgå.