Erling Skakke | |
---|---|
Født | 1115 Etne Kommune, Norge |
Død | 19. juni 1179 Trondheim, Norge |
Dødsårsag | Faldet i kamp |
Far | Krypinge-Orm Svensson |
Mor | Ragnhild Skulesdatter[1] |
Ægtefælle | Kristin Sigurdsdatter (fra 1155) |
Børn | Ragnhild Erlingsdatter, Sigurd Jarlsson, Magnus Erlingsson |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Militærperson, politiker |
Arbejdssted | Norge |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Erling Skakke (1115-1179) var norsk stormand under de norske borgerkrige, der pågik fra Sigurd Jorsalfars død i 1130 til 1240.
Han var en af lederne af lensmandspartiet, og fik sit tilnavn efter at have været på korstog i årene 1151-55. Han havde besøgt Det hellige land, Konstantinopel og Rom. Under en kamp mod arabere ud for Sicilien fik han et hug i halsen, så han kom til at bære sit hoved på skakke (= skævt) resten af livet.
Erling Skakke var gift med Kristin, datter af Sigurd Jorsalfar. De var forældre til sønnen Magnus Erlingsson, som de fik kronet til konge i 1161, da han var fem år. Erling Skakke døde i slaget på Kalvskinnet i Trondheim 1179.