Ernst Haeckel | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Ernst Heinrich Philipp August Haeckel 16. februar 1834 Potsdam, Brandenburg, Tyskland |
Død | 9. august 1919 (85 år) Jena, Thüringen, Tyskland |
Nationalitet | Tysk |
Far | Carl Haeckel |
Ægtefæller | Agnes Huschke, Anna Sethe |
Børn | Walter Haeckel, Elisabeth Haeckel |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Humboldt-Universität zu Berlin, Friedrich-Wilhelms-Universität zu Berlin |
Elev af | Albert von Koelliker, Franz von Leydig, Rudolf Virchow |
Medlem af | Det tyske monistforbund[1], Kungliga Vetenskapsakademien, Zoological Society of London, Accademia delle Scienze di Torino (fra 1898), Accademia Nazionale dei Lincei med flere |
Beskæftigelse | Opdagelsesrejsende, ornitolog, økolog, universitetsunderviser, naturvidenskabsmand, botaniker, fotograf, zoolog, forfatter, læge med flere |
Fagområde | Evolutionslære |
Arbejdsgiver | Friedrich-Schiller-Universität Jena |
Elever | Heinrich Höhr, Nikolaj Miklucho-Maklaj, Oscar Hertwig |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Cothenius-medalje (1864), Darwin–Wallace medalje (1908), Linnémedaljen (1894), Darwinmedaljen (1900), Bressa-prisen (1895) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Ernst Heinrich Philipp August Haeckel (født 16. februar 1834 i Potsdam, død 9. august 1919 i Jena) var en tysk biolog og filosof, som gjorde Charles Darwins arbejder kendt i Tyskland, og som udbyggede dem med hensyn til menneskets afstamning.
Haeckel var læge og blev professor i sammenlignende anatomi. Han var også én af de første, der så psykologien som en gren af fysiologien. Han udmøntede en række videnskabelige begreber, der bruges endnu i dag: f.eks. stamme eller økologi.
Han betegnede politik som anvendt biologi, men den og andre udtalelser blev senere brugt af nazisterne og indlemmet i deres ideologi, hvor de blev brugt som begrundelser for racisme og socialdarwinisme.
Haeckel var en karismatisk personlighed, som vandt større popularitet i offentligheden, end hos videnskabelige kolleger. Selv om Haeckels idéer var vigtige i diskussionen om udviklingslæren, og til trods for at han var en dygtig anatom, har mange af hans teoretiske udredninger vist sig at være upræcise, brudstykkeagtige eller simpelthen forkerte.