Ordet fattigdom udtrykker, at man ikke har en tilstrækkelig mængde ressourcer til rådighed. Nogle definitioner af fattigdom betragter den som et målbart fænomen, hvor der er mangel på helt elementære fornødenheder til livets opretholdelse (føde, drikkevand, beskyttelse mod vejret, beklædning, sundhed). Verdensbanken bruger begrebet "ekstrem fattigdom" til at betegne sådan en situation.[1] Andre benytter benævnelsen absolut fattigdom. Andre definitioner lægger vægt på, at fattigdom afhænger af, hvad der er normen for almindelige levevilkår i det pågældende samfund. Man er dermed fattig, hvis man ikke har levevilkår, der muliggør deltagelse i et normalt samfundsliv. Dette var således opfattelsen hos det danske ekspertudvalg, der i 2012-13 kulegravede problemstillingen og anbefalede en officiel dansk fattigdomsgrænse. En sådan definition, hvor der ikke nødvendigvis er akut mangel på basale fornødenheder, men hvor en person eller familie har væsentligt dårligere levevilkår end befolkningen generelt, og flere sociale behov ikke er dækket, betegnes ofte relativ fattigdom.[2]
Ifølge Verdensbanken levede 10 % af verdens befolkning i ekstrem fattigdom i 2015.[3] Ifølge Danmarks Statistiks opgørelser af fattigdom i forhold til FN's verdensmål var mellem 5 og 10 % af den danske befolkning i 2017 fattige ifølge en af de anvendte opgørelser.
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet side7