Filistre (hebraisk: פְּלִשְׁתִּים, pelištīm) var et ikke-jødisk folk, som i mellemøstens jernalder levede ved Middelhavet på sydkysten af Kanaan. De eksisterede fra det 12 århundrede f.Kr. indtil 604 f.Kr. hvor deres samfund, der gennem flere århundreder havde været underlagt det assyriske rige, til sidst blev udraderet af Kong Nebukadnesar 2. af de nybabylonske imperium.[1] Da filistrene, og deres område omkring den nuværende Gazastriben, blev en integreret del af det nybabylonske imperium - og dens efterfølger, det persiske imperium, mistede de deres distinkte etniske identitet og forsvandt fra de historiske og arkæologiske kilder ved udgangen af det femte århundrede f.Kr.[2]
Filistrene er kendt for deres bibelske konflikt med israelitterne. De primære kilder om filistrene er den hebraiske bibel, men de første kilder om folkeslaget findes i relieffer i Ramses III’s tempel i Mediet Habu.[3]
Der findes mange teorier om filistrenes oprindelse. Den hebraiske bibel nævner to steder at de stammer fra Kaftor (muligvis Kreta). Septuaginta forbinder filistrene til bibelske grupper såsom Kaftor og Kreti og Pleti, begge grupper der sporer deres oprindelse til Kreta.[4] Disse skriftlige kilder har ført til den teori at filistrene kommer fra området i Det Ægæiske Hav.[5] I 2016 blev en større filistisk gravplads fundet i nærheden af Ashkelon med mere en 150 begravede lig. I 2019 fandt et genetisk studie af ligene at der blandt de ældste lig fra jernalderen var distinkt genetisk materiale der ellers typisk er fundet i europæiske genpuljer. Det har fået forskerne til at bakke op om at der har været en emigration fra Europa i det filistiske folkeslag.[6]
I senere tider har man refereret til dette området som Filistia.
Området dækkede tilnærmelsesvis den nuværende Gazastribe.