Folkeliv betegner den måde, en befolkning indretter sin tilværelse på, og folkelivsforskning (undertiden betegnet som europæisk etnologi) betegner forskningen heri. Folkelivsforskningen kan opfattes som en regional variant af etnologien, idet den studerer den regionale udbredelse af og variation i kultlturelementer (modsat etnologiens internationale perspektiv).
En uddannelse i folkelivsforskning blev oprettet ved Københavns Universitet i 1960 i form af et professorat for Axel Steensberg under betegnelsen materiel folkekultur. Foruden Danmark fik folkelivsforskningen en særlig stilling i de nordiske lande samt i Tyskland (volkskunde, i modsætning til völkerkunde = etnografi) og i Østeuropa.