Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca. mellem 200 e.Kr. og 700 i Europa. Skriftlige kilder fra perioden beretter om hyppige invasioner og plyndringer af fremmede folkeslag i Romerriget. Folkevandringstiden markerer overgangen fra (sen)antikken til middelalderen.
De vigtigste stammer blandt de germanere, som slog sig ned i eller på grænsen til Romerriget, var goterne, vandalerne og frankerne, men både slaviske og germanske folkeslag migrerede i denne periode.
Tiden 400 e.Kr. - 1100 e.Kr. betegnes som helhed også som tidligste middelalder eller i ældre historiske fremstillinger som den mørke middelalder. I Skandinavien bruges betegnelsen germansk jernalder[1]. Folkegrupper sivede ind, hvor Romerriget svækkedes.