Frank Aaen | |
---|---|
![]() Frank Aaen under et vælgerarrangement i Rødovre Centrum, 9. september 2011 | |
Medlem af Folketinget valgt i Københavns Omegns Storkreds | |
Folketingsmedlem | 21. september 1994 – 20. november 2001 8. februar 2005 – 19. juni 2015 |
Ordførerskaber | Finansordfører, politisk økonomisk ordfører, skatteordfører |
Udvalgsposter | Finansudvalget |
Personlige detaljer | |
Født | 25. juli 1951 (73 år) Nørresundby, Aalborg |
Politisk parti | Enhedslisten |
Uddannelse | Student fra Aalborghus Statsgymnasium i 1971 Cand.oecon. fra Aalborg Universitetscenter i 1985 |
Uddannelsessted | Rantzausgade Skole Aalborghus Gymnasium Aalborg Universitet |
Beskæftigelse | Folketingsmedlem |
Links | |
frankaaen.dk | |
Biografi på folketinget.dk ![]() | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Frank Aaen (født 25. juli 1951 i Nørresundby), er en dansk økonom og tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten frem til 2015. Som folketingsmedlem for Enhedslisten i perioden 1994-2001 var han bl.a. finanspolitisk ordfører og fik indflydelse på flere finanslovsforlig, samtidig med at han bidrog til at præge den offentlige debat med bl.a. afsløringer af dansk våbenproduktion for Tyskland under besættelsen.[1][2]
Aaen er endvidere formand for og initiativtager til foreningen Kritiske Aktionærer siden 1998, hvilket har givet ham adgang til talerstolen på mange større aktieselskabers generalforsamlinger.[3] I 2005 blev han genvalgt til Folketinget, hvor han var Enhedslistens ordfører inden for bl.a. finans-, skatte og erhvervspolitik. Politisk er han kendt for at stille mange og kritiske spørgsmål om økonomiske forhold, bl.a. ofte om store multinationale selskaber.[4][5] Ligeledes har han også ofte kritiseret de velhavende for at forsøge at undslippe sig topskat og virksomhederne for at undslippe sig selskabsskat.[6]