Fyrste

Del af en serie om
Kongelige og fyrstelige titler
Titler som regent
Kejser,Kejserinde Tsar,Tsarina
Konge,Dronning Maharaja,Maharani Sultan,Sultana
Ærkehertug,Ærkehertuginde
Storfyrste,Storfyrstinde Storhertug,Storhertuginde
Hertug,Hertuginde
Fyrste,Fyrstinde Knjaz,Knjagina
Markgreve,Markgrevinde Landgreve,Landgrevinde Pfalzgreve,Pfalzgrevinde
Rigsgreve,Rigsgrevinde
Titler som tronarving
Tsesarevitj,Tsesarevna Kronprins,Kronprinsesse Arvestorhertug,Arvestorhertuginde Arveprins,Arveprinsesse
Titler som ikke-regerende kongelige og fyrstelige
Prins,Prinsesse Infant,Infantinde Junker
v d r

Fyrste (latin: princeps, oldhøjtysk: furisto, tysk: Fürst) var oprindeligt ikke en titel, men betød blot den første. Betegnelsen har været anvendt om ikke-regerende medlemmer af en regentfamilie og medlemmer af højadelen i visse lande som Tyskland, Rusland (knjas), Frankrig (prince) og Italien (principe).

Principielt er det en betegnelse på en suveræn hersker og ingen egentlig titel per se. En fyrste kan derfor dække alle monarker uanset hvilken titel, de bruger (konge, kejser, hertug, fyrste etc.). Denne betydning afspejles i brugen af fyrster som kollektiv betegnelse for monarker og ord som fyrstehus om et suverænt hus (slægter).

I dag bruges betegnelsen som titel i Andorra, Liechtenstein, Monaco, Tyskland og enkelte andre lande i Europa. Der skelnes mellem suveræne eller forhenværende suveræne fyrster, der har hersket over en stat (fyrstendømme), og ikke-suveræne fyrster, der blot udgør den højeste klasse af adelen.

Fyrstetitlen arves i Tyskland primogeniturt, det vil sige, at kun slægtens hovedmand er fyrste og hans hustru fyrstinde. I Rusland får alle slægtens medlemmer fyrste/fyrstinde-titlen.