Geoffrey Wilkinson | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 14. juli 1921 ![]() Todmorden, Storbritannien ![]() |
Død | 26. september 1996 (75 år) ![]() London, Storbritannien ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Imperial College London ![]() |
Medlem af | Royal Society, National Academy of Sciences (fra 1975), American Academy of Arts and Sciences ![]() |
Beskæftigelse | Fagbogsforfatter, universitetsunderviser, kemiker ![]() |
Fagområde | Uorganisk kemi ![]() |
Arbejdsgiver | Imperial College London ![]() |
Kendte værker | metallorganisk kemi ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Guggenheim-Stipendium (1954), Fellow of the Royal Society, Amerikan Chemical Society-prisen for uorganisk kemi (1966), Longstaff Prize (1987), Ludwig Mond Award (1981) med flere ![]() |
Information med symbolet ![]() |
![]() |
Nobelprisen i kemi 1973 |
Sir Geoffrey Wilkinson FRS[1] (født 14. juli 1921, død 26. september 1996) var en britisk kemiker, der især arbejdede med uorganisk kemi og overgangsmetal-katalysatorer.[2][3] Han modtog Nobelprisen i kemi i 1973 sammen med Ernst Otto Fischer for deres arbejde, udført hver for sig, inden for organometalkemi med såkaldte sandwichmolekyler.[4]