Gerd Theissen (født 24. april 1943) er en tysk protestantisk teolog med speciale i Det Nye Testamente. Han var professor ved universitetet i Heidelberg i årene 1980-2008. Hans forskningsmæssige tyngdepunkt ligger på områder som urkristendommens socialhistorie og den historiske Jesus. Han er en af de første, der har studeret Det Nye Testamente med sociologiske metoder.