Giraf | |
---|---|
Bevaringsstatus | |
Sårbar (IUCN 3.1)[1] | |
Videnskabelig klassifikation | |
Rige | Animalia (Dyr) |
Række | Chordata (Chordater) |
Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
Orden | Artiodactyla (Parrettåede hovdyr) |
Familie | Giraffidae (Giraffer) |
Slægt | Giraffa |
Art | G. camelopardalis |
Videnskabeligt artsnavn | |
Giraffa camelopardalis Linnaeus 1758 | |
Kort | |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Giraffen (latin: Giraffa camelopardalis) er verdens højeste landlevende dyr. En voksen han måler fra 4,7 til 5,3 m og vejer mellem 800 og 1.930 kg. Giraffer er drøvtyggere og lever på den nordafrikanske savanne. Giraffer danner løse grupper på op til 50 giraffer. Pga. deres lange hals kan giraffen bide løvet af de høje akacietræer, og den 45 cm lange sorte tunge når bladene, uden at giraffen bliver stukket af torne. Giraffens forben er længere end bagbenene. Det giver giraffen en udtalt pasgang. Dyret har mørke felter på en lys brun pels. Romerne troede, at giraffen var en blanding af leoparden og kamelen og kaldte den derfor camelopardalis. Denne betegnelse er senere indgået i dyrets videnskabelige navn. Navnet 'giraf' stammer fra arabisk.
I parringstiden forekommer der ofte kampe mellem hannerne. De slås ved at svinge deres lange halse mod hinanden og stange med hornene. Hunnerne går drægtige i 14 – 15 måneder. Når ungen fødes, er den ca. 2 m lang. Girafungen starter livet med et barsk fald, da hunnen føder stående. Efter nogle timer kan girafføllet stå. Den følger moderen i ca. 18 måneder. Ungerne bliver kønsmodne, når de er omkring fire år. I naturen bliver giraffer omkring 25 år gamle. Kun 25% – 50% af ungdyrene overlever.
Giraffen er det pattedyr, som har det højeste blodtryk af alle. Tidligere troede man, at giraffen også havde et væsentligt større hjerte (vægtprocent i forhold til kroppen) end andre pattedyr på grund af dens lange hals og store krop. Ny forskning har vist, at dette ikke er tilfældet.[2]
Der findes ni underarter: