Greve Strand | |
---|---|
Overblik | |
Land | Danmark |
Region | Region Sjælland |
Kommune | Greve Kommune |
Sogn | Greve Sogn |
Postnr. | 2670 Greve |
Demografi | |
Greve Strand | 44.682[1] (2024) |
- Areal | 21,9 km2[2] |
Kommunen | 52.157[1] (2024) |
- Areal | 60,4 km2[3] |
Oversigtskort | |
Greve Strand er et byområde i Hovedstadsområdet[4] beliggende i Greve Kommune under Region Sjælland. Byområdet har 44.682 indbyggere (2024)[1] og indbyggerne bor fordelt på bl.a den største bydel Hundige på Sydkysten, men også de mindre bydele såsom Mosede Strand, Karlslunde og Greve Midtby. Der er godt 25 kilometer fra Greve st til Rådhuspladsen i Københavns centrum. Greve Strand ligger i et befolkningmæssigt tæt bebygget område ved Køge Bugt Strandpark der voksede frem i 1970'erne som omegnsbyer til Hovedstadsområdet. Ved “Waves” storcenteret i Hundige ligger Greve Kulturhus Portalen i Greve der bl.a. benyttes til jazz- og rockkoncerter. Kulturhuset har en karakteristisk arkitektonisk portal, deraf navnet.
Tæt ved Greve Strand ligger Køge Bugt Motorvejen og på den anden side af denne finder man Greve Landsby med Greve Museum og Greve Kirke. Den gamle kirke er en markant kontrast til de modernistiske Johanneskirken, Hundige Kirke, samt Karlslunde Strandkirke i Greve Strands moderne bydele.
Grænsen mellem Greve og Hundige går lige før Godsparken. Godsparken er dermed en del af Hundige, da Hundige anses for at være en by for sig selv og kun en del af Greve pga. kommunen.