Haakon 7. af Norge

Haakon 7.
Valgsprog: Alt for Norge
Konge af Norge
Kroning	22. juni 1906 Nidarosdomen, Trondheim
Regerede	18. november 1905 – 21. september 1957 (51 år og 307 dage)
Forgænger	Oscar 2.
Efterfølger	Olav 5.
Ægtefælle	Maud af Storbritannien (g. 1896)
Børn	Olav 5., Konge af Norge
Fulde navn	Christian Frederik Carl Georg Valdemar Axel
Hus	Huset Glücksborg
Far	Frederik 8. af Danmark
Mor	Louise af Sverige-Norge
Født	3. august 1872(1872-08-03) Charlottenlund Slot nær København
Død	21. september 1957 (85 år) Det Kongelige Slott, Oslo
Hvilested	1. oktober 1957 Akershus Slot, Oslo
Signatur
Religion	Lutheransk
v d r

Ridder af Elefantordenen 1890

Haakon 7. (født Christian Frederik Carl Georg Valdemar Axel; 3. august 1872 – 21. september 1957) var Norges konge fra 1905 til 1957. Han blev valgt til Norges Konge ved en folkeafstemning efter opløsningen af unionen med Sverige i 1905.

Han var den næstældste søn af kong Frederik 8. af Danmark og var kendt som Prins Carl, før han i forbindelse med sin tronbestigelse tog det norske kongenavn Haakon. Han var ældste bror til kong Christian 10. af Danmark, hans storebror. Farfaren var kong Christian 9. af Danmark, mens morfaren var kong Karl 4. af Norge (Karl 15. af Sverige).

Som norsk konge regerede Kong Haakon strengt konstitutionelt og vandt ved sin tilslutning til demokratiet det norske folks tillid. Under 2. verdenskrig, hvor kong Haakon var i eksil i London fra 1940 til 1945, blev kongen og kongefamilien et vigtigt symbol på norsk modstand mod den tyske besættelsesmagt.

Kong Haakon var gift med sin kusine Maud af Storbritannien. Han blev efterfulgt som konge af deres eneste barn, Olav 5.