Hawker Hunter | |
---|---|
RAF Hawker Hunter F.58 | |
Rolle | Jager Jagerbomber/Ildstøttefly Rekognosceringsfly |
Oprindelsesland | Storbritannien |
Fabrikant | Hawker Siddeley |
Første flyvning | 20. juli 1951 |
Introduceret | 1954 |
Ophørte tjeneste | Udtrådt af militær tjeneste 2014 |
Status | I civil tjeneste |
Primære brugere | Royal Air Force Flyvevåbnet Flygvapnet |
Antal bygget | 1.972 |
Stykpris |
£100.000 i 1956[1]
|
Hawker Hunter er en subsonisk britisk jetjager, udviklet og bygget af Hawker Siddeley for Royal Air Force (RAF) sidst i 1940erne og først i 1950erne. Flyet var designet til at benytte den nye Rolls-Royce Avon turbojetmotor og det nye koncept med tilbagestrøgne vinger. Prototypen fløj i 1951, og den 7. september 1953 satte den hastighedsrekord for jetfly med 727.63 mph (1171,01 km/t; 632,29 knob). Flyet havde en tophastighed på mach 0,94, men kunne gennembryde lydmuren under dyk[2]. De første fly indgik i aktiv tjeneste i RAF i 1954. Den blev benyttet som en manøvredygtig interceptor[Note 1] dagjager, og afløste hurtigt førstegenerations jetfly som Gloster Meteor og de Havilland Venom, mens Gloster Javelin fungerede som altvejrs- og natjager.
To af RAFs opvisningshold brugte Hunter: "Black Arrows", som satte rekord ved at loope 24 Hunters i formation, og senere "Blue Diamonds", som optrådte med 16 fly. Adskillige varianter blev fortløbende fremstillet, efterhånden som der fremkom bedre motorer. Brændstofkapaciteten blev forøget, og andre forbedringer blev løbende indført. Hunter blev eksporteret i stor stil, til i alt 21 udenlandske luftvåben.
Efter at den supersoniske English Electric Lightning afløste Hunter som interceptor i 1960'erne, blev særligt fremstillede varianter af Hunter benyttet som jagerbomber og som rekognosceringsfly. Tosædede versioner forblev i tjeneste ved RAF og Royal Navy til først i '90erne til træning og sekundære roller, og 60 år efter at flyet blev taget i drift var det stadigt i tjeneste ved det Libanesiske Luftvåben i 2014. Hunter kom i kamp i mange forskellige konflikter. Der blev produceret 1.972 Hunters af Hawker Aircraft og efterfølgeren, Hawker Siddeley, og flyet blev derudover bygget på licens i udlandet. I britisk tjeneste blev Hunter afløst af Lightning, af Hawker Siddeley Harrier og af McDonnell Douglas F-4 Phantom II.
Fodnotefejl: <ref>
-tags eksisterer for en gruppe betegnet "Note", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="Note"}}, eller et afsluttende </ref>
-tag mangler