Et hegn er et hjælpemiddel til at adskille to områder og forhindre fri færdsel mellem dem. Hegn kan tjene enten til at spærre for færdsel udefra eller til at indelukke et område. Hegn anvendes især til at holde tamdyr (fx kvæg, får, svin, heste, høns og gæs) indespærrede på det afgrænsede område og til at holde vilde dyr borte fra haver eller marker. Hegn kan fungere som markskel.
Mens hegn går i højden, går grøfter og voldgrave i dybden (ned i jorden) men har et tilsvarende formål.