Henrik Wergeland | |
---|---|
Personlig information | |
Pseudonym | Siful Sifadda |
Født | Henrik Arnold Wergeland 17. juni 1808 Kristiansand, Norge |
Død | 12. juli 1845 (37 år) Christiania, Norge |
Gravsted | Vår Frelsers gravlund |
Bopæl | Hjerterum (1845-1845) Grotten (1841-1845) |
Far | Nicolai Wergeland |
Mor | Alette Dorothea Wergeland |
Søskende | Harald Titus Alexis Wergeland, Augusta Antoinette Wergeland Vedøe, Camilla Collett, Oscar Wergeland |
Ægtefælle | Amalie Sofie Bekkevold (fra 1839) |
Barn | Olaf Knudsen |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Universitetet i Oslo, Oslo katedralskole |
Medlem af | Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab |
Beskæftigelse | Teolog, journalist, historiker, dramatiker, forfatter, digter, arkivar |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Henrik Arnold Wergeland (født 17. juni 1808 i Kristiansand, død 12. juli 1845 i Christiania) var en norsk forfatter og Norges største lyriker. Han er universel i sin tematik og kan sammenlignes med digtere som Byron, Pusjkin og Hugo.
Wergelands digtning spænder fra det visionære, kosmologiske digt Skabelsen, Mennesket og Messias til børnerim som "Den prægtigklædte Sommerfugl", fra undergangsdigte som "Cæsaris" til idyller som "Hardanger". Den engelske Lods kan kaldes en versroman med et dickensk blik for de forskellige samfundslag. Skarp social tendens forekommer også i novellistiske skitser og digte som "Pigen paa Anatomikammeret". Det befriede Europa og Spaniolen føjer sig ind i rækken af frihedsdigte, mens Røde og grå Dompapper viser Wergelands evne til at kommunikere med de mindste.
Fredrik Paasche skriver om ham i Norsk litteraturhistorie: «Shakespeares billedsprog er ikke så rigt som hans, de norrøne skjaldes ikke så levende.»